Rigtig eller forkert redigering?

I fotografi findes der ingen facitliste. Om billedet er godt eller dårligt kommer an på beskueren. Det samme gælder redigeringen af et billede (jeg håber du ved, at vi arbejder lidt med billederne, når vi kommer hjem).
Herunder har jeg forsøgt at lave 5 forskellige redigeringer af det samme billede. Yderst til venstre er billedet redigeret nogenlunde normalt. I næste kolonne er der mere smæk på farverne. Det er tydeligst ved den gule lastbil. I midten bliver det sort/hvidt og mere lyst jo længere du kommer mod højre.
Det illustrerer, at man kan lave sin redigering på mange forskellige måder. Mange fotografer har deres egen specielle stil, og den kan man som regel enten lide eller man kan ikke lide den.

Nogle fotografer giver billederne meget kontrast. Andre holder deres billeder meget lyse. Nogle giver farverne fuld skrald, mens andre helst arbejder i sort/hvid.

Derfor skal man også vælge sin fotograf med omhu. Og ikke kun efter pris. For to fotografer ville eller kunne ikke levere det samme produkt. Uanset pris.

Hvilken redigering kan du bedst lide?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *