Et firmaportræt

Hvad skal du med et firmaportræt?

Med firmaportrætter på din hjemmeside, viser du omverden hvem du og dine
ansatte er. Du skaber yderligere interesse for din person og din virksomhed.

Du ved selv, hvad du gerne vil fortælle om firmaet, og hvordan du vil fremstå.
Hvad signalerer det, hvis du har skjorte på? Hvad hvis den er inde eller ude af
bukserne. Slips? En t-shirt med et frækt slogan? Jeans?

Hvor vil du gerne have vist dit firmaportræt? I avisen? Magasiner? Nyhedsbrevet?
Et firmaportræt skal passe til det medie, det bliver bragt i. Jo bedre billedet passer
til mediet, jo mere plads og bedre blikfang får du. Det er de færreste aviser, der
synes, det er lækkert at banke et almindeligt headshot op i fire spalter, men hvis du
har nogle lækre portrætter i miljø, som ligner avisbilleder, så er chancen for større
eksponering bedre. Hvis du har 30 ansatte, kan du bruge et almindeligt headshot
hjemmesiden, når du vil vise alle dine medarbejdere. Har du en énmands-virksomhed
eller er I to-fire partnere, så er det en god idé både at lave billeder af jer enkeltvis og
sammen.

Men det er altid en god ide at have billeder klar, når pressen står og mangler et.
Der skal være nogle portrætter i miljø, nogle fritskrabede, nogle hvor der ikke bliver
kigget i kameraet, nogle interviewsituationer, hvor du eller dine medarbejdere taler.
Det hele handler om synlighed.
Det rigtige billede kan give en bedre placering på en side og større synlighed, fordi der
næsten altid vil blive banket mere til f.eks. et lækkert portræt i miljø end et (også lækkert)
headshot. Et godt stort billede giver bedre blikfang. Og er der f.eks. også billeder, der er
egnet til fritskrabning, så har redaktionssekretæren endnu mere at lege med. Og får I et
billede med i en artikel, så er der altså flere læsere. Og selv en lille historie kan fylde
meget med det rigtige billede.

Se lidt her.

 

 

 

 

 

 

 

 

Posted in Arbejde, portræt · Leave a comment

Kaj og vej-fest på kajen

For et par uger siden var jeg til fest på Østerbro. Kaj og vej fest – en fest for
de lokale beboere omkring Amerikakaj. Sikke en fest med den legendariske
orkesterleder Ib Glindemann og en masse andet underholdning.

Her er fire billeder der fra.

Posted in Arbejde, musik · Leave a comment

Min kone skriver bog – jeg har fotograferet

Min kone, Nadia Louise Kristensen er netop i gang med at lægge sidste hånd
på to e-bøger til henholdsvis gravide og nybagte mødre, som hun laver sammen
med Oscar Umahro Cardogan. Og jeg har været med til at fotografere til den.
Jeg har lavet portrætter, madbilleder, stemningsbileder og “fyld” til bogen. Det er
blevet til mange billeder. De fleste madbilleder er fotograferet af Line Thit Klein -
genbrugt fra nogle af Umahros tidligere bøger.

Nadia spurgte mig her til aften, hvordan det havde været at lave denne opgave,
som ligger et godt stykke fra det jeg plejer at lave. Og det har faktisk været sjovt.
Og udfordrende. Og så er jeg lidt stolt af resultatet.

Her er et lille udvalg af billederne som jeg har fotograferet.

Posted in Arbejde, sjov · Leave a comment

Weekendvagt igen / Østerbro Avis

Denne weekend har jeg været heldig. Jeg skulle kun ud og fryse lørdag, til gengæld
var det bidende koldt at fotografere to fodboldkampe, samt luske rundt på Østerbro-
gade og fotografere tiltag, der støtter brysterne (og jeg mener ikke BH’er).

Posted in Arbejde · Leave a comment

Tim Schou

I går fotograferede jeg Tim Schou fra A Friend in London til det nye magasin.
Det kommer i i nr 2. Her en ultra lille smagsprøve.

Posted in Arbejde, musik, portræt · Leave a comment

Nyt magasin …

Jeg er blevet involveret i et helt nyt magasin og koncept, som lyder meget spændende.
En af mine tidligere kollegaer skal være redaktør på det, og jeg tror sgu det bliver rigtig
godt. Det er i hvert fald spændende. Jeg hverken vil eller må sige meget mere end dette,
men I skal lige se nogle af de billeder jeg har fotograferet for dem indtil nu.

Posted in Arbejde, Hverdag · Leave a comment

Richard Quest, CNN, Copenhagen.

I går var jeg på job for CNN, altså den amerikanske tv-station. Den danske afdeling. Købehavn
havde nemlig fornemt besøg. Selveste Richard Quest, der er tv-vært, var på besøg, og han skulle
være ordstyrer i en paneldebat på CBS, der handlede om Corporate Sustainability. Og de ville
gerne have mig til at fotografere ham i en lille el-bil og til debatten.

Lad mig bare sige med det samme, at det gjorde han fremragende. Han var sjov, seriøs, pressede
debatørerne uden at sætte sig selv i fokus (for meget).

Her er et lille udvalg af billederne.

Posted in Arbejde, Hverdag, sjov · Leave a comment

Weekender på Østerbro

Ca. hver tredje weekend har jeg weekendvagt for min gamle arbejdsplads Østerbro Avis. Denne gang stod den på valg, sport og trafikskole. Find nogle valgplakater fra forskellige partier. To fodboldkampe, der bliver spillet samtidig og trafikskole i fælledparken.

Jeg kan godt lide at arbejde for Østerbro Avis. Først fordi jeg holder kontakten til den fremragende redaktør, Thomas, men også fordi jeg ofte får meget frie hænder til at lave opgaverne – ikke noget med “Kan du ikke tage et billede af ham her, mens han står her og peger på den her dims, som han … Det er også lige meget. Bare tag et billede”. Det kan jeg godt lide. Her er tre af de billeder, jeg skød denne gang.

Posted in Arbejde · Leave a comment

Hiptermatic

Der findes en application til smart phones, der hedder Hipstermatic. Det er en super fed kamera-app, der koster 12 kroner. Kameraet laver billeder som man (måske) kender fra gamle plastik legetøjs kameraer med film i, man ” i gamle dage” kunne købe for næsten ingen penge.

Lige som med de gamle analoge kameraer, er der kun ganske få muligheder for at indstille kameraet – du kan faktisk kun indstille om du vil have blitz på eller ej. Resten er op til kameraet, linsen og den film du vælgers uforudsigelighed. Billederne, der kommer ud af dette hipster-kamera, kan både se rigtig fede ud og rigtig skidt ud. Og efterhånden som man får øvet sig og fundet sin yndlingsfilm og linse, er det ikke så svært at lave nogle lækre ting.

Jeg bruger det mest til at fotografere mine børn, og hvad jeg ellers finder på min vej. Jeg kunne godt bruge min Iphones almindelige kamera, men billederne er flade og ikke så spændende at se på. Min favorit indstilling giver billederne masser af kontrast, mørke hjørner og masser af lækker stoflighed.

Tjek et par billeder her.

Posted in Hipstermatic, Hverdag, portræt, sjov · Leave a comment

A friend in London

I forrige uge bleve jeg ringet op af min kollega på Her & Nu, Lise B, som spurgte om jeg kunne tage til Vedbæk strand og fotografere A Friend in London (vinderne af den danske melodi grand prix), der de seneste par dage havde filmet deres nyeste musikvideo. Jo, tak, det ville jeg gerne. Stranden myldrede af unge fans, der var helt vilde med deres idoler – det var ret tydeligt. Bandet var super søde, de smilede og jeg tror de synes det var fedt at være superstjerner. Iøvrigt er det cool, at bandet lader deres fans komme så tæt på, og er så tilgængelige. Det kunne andre kunstnere lære noget af.

Her er en lille forsmag. Læs reportagen og se flere billeder i det nyeste Her & Nu, der kommer i morgen. Der er en hest med.

Posted in Arbejde, Ikke kategoriseret, musik · Leave a comment